Skip to main content
8. oktober 2024

Vil du gøre en forskel? Cycling For Cancer har brug for frivillige

Charity for Cancer mangler frivillige til eventet Cycling for Cancer, der finder sted på Frederiksberg den 25. og 26. oktober 2024.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Charity for Cancer

Charity for Cancer er en nonprofitorganisation, der bringer håb til personer, der på den ene eller anden måde har haft kræft tæt inde på livet. Organisationen har brug for frivillige, der vil hjælpe til dettes års store event.

Cycling for Cancer 

Charity for Cancer står bag Cycling for Cancer. Målet med eventet Cycling for Cancer er at samle 3 millioner kroner ind til pårørende og børn til kræftramte. Udover at samle penge ind til et godt formål, så er eventet også et teambuilding- og netværksevent.

Eventet starter den 25. oktober kl. 18.00 på Scandic Falkoner og 24 timer frem.
Der er allerede brug for frivillige hænder fra kl. 16.00 fredag den 25. oktober til kl. 20.00 lørdag den 26. oktober.

Der er ikke tale om opgaver, der kræver hårdt fysisk arbejde.

Der er brug for frivillige, der vil: 
  • smile og hjælpe alle de deltagende virksomheders medarbejdere, som måske har spørgsmål
  • sørge for, at der er pænt og ryddeligt i loungen
  • ad hoc-opgaver
  • vise folk vej
  • være tilgængelig for de deltagende

Hvis du har mulighed for at bruge et par timer i forbindelse med eventet, så send en mail til Marianne Duvald Strømfeldt, som er frivilligkoordinator på frivillig@charityforcancer.com.