Skip to main content
17. september 2025

Unge demokratiske stemmer i Ballerup får lokal donation

Projektet ”Flere unge stemmer i Beboerdemokratiet” fik besøg af Hanne Schmidt fra LB Foreningen i Region Hovedstaden. Med sig havde hun det synlige bevis på, at Beboerprojektet Hedegaven under Boligselskabet Baldersbo har fået 50.000 kr. at fuldføre projektet.

Af: LB Foreningen | Foto: LB Foreningen
PRESSEMEDDELELSE

Projektet ”Flere unge stemmer i Beboerdemokratiet” fik besøg af Hanne Schmidt fra LB Foreningen i Region Hovedstaden. Med sig havde hun det synlige bevis på, at Beboerprojektet Hedegaven under Boligselskabet Baldersbo har fået 50.000 kr. at fuldføre projektet.  

Projektet rummer tre centrale aktiviteter: demokrati-workshops med bl.a. ”demokrati-fitness”, hvor de unge træner deres evne til at deltage i beslutningsprocesser, etableringen af et ungepanel, der får reel indflydelse på beslutninger i boligområdet, samt en afsluttende demokratidag med fokus på minoriteter og de stemmer, der ofte ikke bliver hørt. 

Vi vil gerne give de unge mod på at tage del i beboerdemokratiet – ikke kun som tilskuere, men som aktive deltagere. Med LB Foreningens støtte kan vi skabe rammer, hvor de unge både lærer om demokrati og oplever, at de kan præge deres lokalsamfund. Det kan gøre en stor forskel for både de unge selv og hele boligområdet,” siger boligsocial medarbejder Behnood Fonoudi. 

Hanne Schmidt, lokal delegeret og medlem af uddelingsrådet i LB Foreningen Region Hovedstaden, glæder sig over, at donationen kan være med til at styrke unges deltagelse i nærdemokratiet: 

Det er helt afgørende, at unge oplever, at deres stemme har værdi og kan gøre en forskel i deres eget boligområde. Med dette projekt får de konkrete redskaber og en platform, hvor de kan blive hørt og selv tage ansvar. Det er netop sådanne lokale initiativer, vi i LB Foreningen gerne vil støtte.

Med projektet håber Beboerprojektet Hedegaven at skabe varige forandringer, hvor flere unge føler sig som en naturlig del af beboerdemokratiet og fællesskabet. 

Med donationen på 50.000 kr. følger også et unikt værk signeret og nummereret af kunstneren HuskMitNavn, som er lavet specifikt til modtagerne af donationer fra LB Foreningen. 

Fakta:

OM BEBOERPROJEKTET HEDEGAVEN
Beboerprojektet Hedegaven er den boligsociale indsats i Hede- og Magleparken, som har til formål at give mennesker mulighed for at mødes i konstruktive fællesskaber. Hedegaven startede op i 2008 og ligger midt i Hedegården, et stort almennyttigt boligområde i den sydlige del af Ballerup.   

Hedegården er fællesbetegnelsen for adresserne Hedeparken og Magleparken som adskilles af 800 m. lang vandkaskade. Boligområdet har knap 2100 boliger og rummer cirka 4000 beboere, cirka en tolvtedel af Ballerups befolkning. 

Hedegaven er et fællesprojekt mellem to forskellige boligorganisationer / afdelinger. Baldersbo afd. 12 som hører under Boligselskabet Baldersbo også AAB afd. 54 under Boligforeningen AAB.  

Baldersbo er Ballerup kommunes største boligselskab med mere end 3.700 lejemål fordelt på bydelene Ballerup, Måløv og Skovlunde. 

OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 450.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 69 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring. 

OM LB FORENINGEN I REGION HOVEDSTADEN
LB Foreningen i Region Hovedstaden repræsenteres af 24 delegerede, der er valgt blandt de ca. 180.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. LB Foreningen i Region Hovedstaden uddeler hvert år en mio. kroner til en række forskellige formål i regionen. Se mere på lbforeningen.dk 

For yderligere oplysninger kontakt: 

Kommunikationschef i LB Foreningen, Mikkel Klausen, tlf. 24 28 21 10