Vi vil gerne give de unge mod på at tage del i beboerdemokratiet – ikke kun som tilskuere, men som aktive deltagere. Med LB Foreningens støtte kan vi skabe rammer, hvor de unge både lærer om demokrati og oplever, at de kan præge deres lokalsamfund. Det kan gøre en stor forskel for både de unge selv og hele boligområdet,” siger boligsocial medarbejder Behnood Fonoudi.Hanne Schmidt, lokal delegeret og medlem af uddelingsrådet i LB Foreningen Region Hovedstaden, glæder sig over, at donationen kan være med til at styrke unges deltagelse i nærdemokratiet:
Det er helt afgørende, at unge oplever, at deres stemme har værdi og kan gøre en forskel i deres eget boligområde. Med dette projekt får de konkrete redskaber og en platform, hvor de kan blive hørt og selv tage ansvar. Det er netop sådanne lokale initiativer, vi i LB Foreningen gerne vil støtte.Med projektet håber Beboerprojektet Hedegaven at skabe varige forandringer, hvor flere unge føler sig som en naturlig del af beboerdemokratiet og fællesskabet. Med donationen på 50.000 kr. følger også et unikt værk signeret og nummereret af kunstneren HuskMitNavn, som er lavet specifikt til modtagerne af donationer fra LB Foreningen.
