Skip to main content
4. december 2023

Nyt Syn Ballerup uddeler gratis beskyttelsesbriller til børn

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Ballerup gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Af: Viktor Bork | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA NYT SYN BALLERUP

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Ballerup gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Nytårskrudt og fyrværkeri er for mange indbegrebet af en festlig dag, men det kan også gøre skade, hvis ikke det omgås med forsigtighed. Nyt Syn Ballerup opfordrer til at passe på de mindste i tilskuerrækken på årets sidste dag med et sæt gratis beskyttelsesbriller.

Vi vil gerne hjælpe forældrene med at skabe nogle trygge rammer for en festlig aften, for beskyttelsesbrillen kan let ende på glemmehylden, hvis ikke man har et par liggende fra sidste år. Det kan skabe nogle farlige situationer, som vi alle gerne vil undgå, siger Tina Mortensen, der er indehaver af Nyt Syn Ballerup.

Alle kan hente en nytårsbrille

Hvert år er der børn, der kommer til skade med øjnene, og det har fået indehaveren af Nyt Syn Ballerup til at handle.

For at sikre en nytårsaften med så få ulykker som muligt tilbyder vi lige nu gratis beskyttelsesbriller til børn til alle interesserede. De kan hentes, så længe vi har dem på lager.

De gratis beskyttelsesbriller til nytår kan hentes fra den 1. december i forretningens åbningstid, så længe lager haves, på Centrumgaden. Der uddeles max tre beskyttelsesbriller per kunde.

Åbningstider: Mandag til fredag kl. 10:00-17:30. Lørdag kl. 10:00-13:00. Butikken er lukket fredag d. 15. december til og med tirsdag den 26. december.

Nyt Syn er en dansk frivillig optikerkæde med 67 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere her.