Ekstra ledsager søges til mand i Skovlunde

Bliv en vigtig ledsager for en ung mand i Skovlunde med autisme og synshandicap. Er du tålmodig og glad for natur, kan du gøre en stor forskel.

Ekstra ledsager søges til mand i Skovlunde

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Borgeren har autisme og er svagtsynet, og han skal have hjælp i forhold til niveauforskelle og trafik. Ledsageren skal også give en støttende arm. På nogle punkter er han kognitivt i start-skolealder, mens han på andre punkter er nogenlunde alderssvarende. Han synes, det er rigtig hyggeligt at komme ud med en ledsager og snakke.

Han kan selv fortælle om sine ønsker og behov, men han har lidt lang latenstid, så man skal være tålmodig. Han kan godt komme til at bytte rundt på bogstaver i ordene. Han er en meget glad ung mand, som elsker at snakke om højden på andre mennesker og går meget op i kendte menneskers fødselsdage. Han elsker dyr og naturen, så en ledsager må gerne have interesse for dette.

Han ønsker ledsagelse til gåture i nærområdet. Derfor skal man have lyst til nogle gode, lange gåture, blandt andet hen til områder med diverse dyr. Han vil også gerne ud i alt slags vejr.

Borgeren har 15 timer per måned til ledsagelse, som deles med en anden ledsager. Han ønsker ledsagelse cirka hver anden weekend, enten lørdag eller søndag. Timerne er cirka fra frokosttid og 3-4 timer frem. Aftaler laves med borgerens mor.

Aktiviteterne foregår til fods. DUOS A/S søger en frisk og stabil ledsager, som er god til at komme til tiden.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig. Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Timelønnen for hverdage er cirka 170 kr. Lørdag er timelønnen cirka 180 kr., og søndag er den cirka 190 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor.

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan Ledsageteamet kontaktes på telefon 36 34 81 28.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2740 Skovlunde
Calendar Icon
Kontaktperson Stine Sørensen
phone Icon
Telefon 36348128
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2740 Skovlunde

Se større kort