Søger du et meningsfuldt deltidsjob i Skovlunde, er dette job som hjælper måske noget for dig. Du behøver ikke have nogen særlig uddannelse eller erfaring som handicaphjælper, og jobbet egner sig godt som studiejob. Jobbet er på cirka 15 timer om ugen, og kan justeres lidt op eller ned afhængig af, hvad du ønsker, og hvad DUOS A/S aftaler.
Lidt om ChristinaChristina er en kvindelig kørestolsbruger på 45 år, som bor med sin mand og to teenagedøtre. Christina har en mild form for muskelsvind og er uddannet biokemiker og arbejder til daglig i medicinalindustrien. Som hjælper skal du være Christinas arme og ben og hjælpe med de ting, Christina ikke selv har kræfter til i hverdagen.
Opgaver og vagterHjælperens opgaver er helt almindelige opgaver som hjælp til påklædning, at lave mad, ledsage til fysioterapi og fritidsaktiviteter samt rengøring og indkøb mv. Opgaverne laves sammen med Christina.
Da du skal hjælpe Christina i svømmehallens dameomklædning, søges der en kvindelig hjælper.
Vagterne fordeler sig i hverdagene mellem morgenvagter 6:50-9:00 (løn for 3 timer) eller eftermiddagsvagter 13:30-19:00. Derudover er der en lørdag- eller søndagsvagt 9-15/18 cirka 1-2 gange om måneden. Du vil som hjælper selv have indflydelse på hvilke dage, du skal arbejde, men det er vigtigt, du kan være fleksibel, og at du er villig til at dække både morgen-, eftermiddag- og weekendvagter. DUOS A/S lægger en vagtplan sammen med dig. Vagtplanen vil være forskellig fra uge til uge.
Ansøger skal være minimum 18 år, være ikke-ryger, tale dansk og have kørekort.
Sådan søger du stillingerneAnsøgning skal sendes på e-mail til hjaelperjob@gmail.com. I din ansøgning bedes du fortælle lidt om følgende:
- Fortæl om dig selv, hvad du ellers laver i din hverdag, og hvorfor du ønsker at arbejde deltid.
- Hvor meget du cirka ønsker at arbejde om ugen.
- Hvordan jobbet vil passe med dit studie eller eventuelt andet arbejde. Redegør gerne for faste dage, hvor du ikke kan arbejde.
- Hvad du har af planer fremover.
- Vedlæg et billede af dig selv samt et CV.
Jobopstart er i løbet af oktober eller november. Der holdes løbende jobsamtaler, så søg snarest muligt.
Løn afregnes efter DUOS A/S’ overenskomst for handicaphjælpere: 158 kr./timen plus tillæg for aften- og weekendarbejde (løntrin 13, område 4).
Christina ser frem til at høre fra dig!
Kørekort:B Almindelig bil.