Det glæder os meget, at vi med den nye entreprise for Ballerup Kommune får lov til at modernisere og energirenovere yderligere fem af kommunens bygninger, siger viceadm. direktør Jesper Nicolaisen.
Renoveringen skal nedbringe CO2-udledning
Energioptimeringen af offentlige bygninger er en del af Ballerup Kommunes indsats for at nedbringe kommunens CO2-udledning. De fem bygninger, som Skou Gruppen nu skal stå for at energioptimere, er Østerhøjhallen, Balleruphallen, Skovlundehallen, Baltorpskolen afd. Grantoften og Børnehuset Stjernehøj.De fem bygninger er vidt forskellige. Derfor er det nødvendigt at lave forskellige løsninger til hver bygning. Fælles for de fem bygninger er dog, at de alle bliver efterisoleres. Desuden får fire bygninger udskiftet eller ombygget deres ventilationsanlæg, siger Patrick Buhl Nielsen, projektleder hos Skou Gruppen. Arbejdet på de fem bygninger kommer ikke kun til at reducere Ballerup Kommunes energiforbrug og CO2-regnskab. Brugerne vil også kunne mærke en forbedring af indeklimaet, tilføjer han.
Bevaringsværdige elementer sikres
Balleruphallen og Østerhøjhallen har bevaringsværdige elementer, bl.a. i facaden. Skou Gruppen har sammen med AI Arkitekter & Ingeniører derfor en tæt dialog med Ballerup Kommune om, hvordan bygningernes arkitektur sikres.Det er en balancegang at skulle værne om bygningernes arkitektur og samtidig få maksimalt ud af energioptimeringen inden for budgetrammen, siger Gitte Håhr Dam, som er sagsarkitekt hos AI Arkitekter & Ingeniører og rådgiver på projektet. Det er et spændende projekt, og samarbejdet med Skou Gruppen fungerer godt, tilføjer hun.
Asbestsanering i tre bygninger
I Balleruphallen, Skovlundehallen og Baltorpskolen er der fundet asbest i loftsrummene og ventilationscentralerne. Derfor er en asbestsanering påkrævet, inden bygningerne kan efterisoleres.Renovering af ældre bygninger er et af Skou Gruppens specialer, og vi er certificeret til at håndtere asbest og overholde de skrappe krav til arbejdsmiljø og dokumentation, der følger med, siger Patrick Buhl Nielsen.Renoveringen og energioptimeringen af de fem bygninger udføres løbende. Arbejdet på Skovlundehallen er påbegyndt, mens der stadig projekteres for de andre bygninger.
